Selve udtrykket akupunktur stammer fra to latinske ord: ”Acus”, der betyder nål eller spids, og ”punktur” der kommer af ”pungere”, der betyder at punktere eller stikke. Der stikkes i bestemte akupunktur punkter, der er nøje udvalgt efter hvilke ubalancer klienten kommer med. Der findes 350 klassiske punkter med hver deres aktioner, og derfor er det ikke tilfældigt, hvilke punkter man vælger.

Det første besøg tager lidt længere tid, da jeg skal stille en diagnose. Dette er vigtigt for at finde årsagen til dine symptomer og for at give den bedst

mulige behandling. Jeg spørger ind til forskellige ting om dig fx energiniveau, fordøjelse, humør, smerter samt tidligere sygdomme og medicinindtag. Desuden mærker jeg din puls og kigger på din tunge, da det også kan fortælle mig, hvordan dine organer har det.

TCM er mere end akupunktur med nåleindstik i kroppen, så her vil jeg beskrive de forskellige behandlinger, som jeg tilbyder.

Behandling med nåle

Dette er den behandling, hvor nåle der stikkes ind i kroppen i de bestemte punkter. Nålene er sterile engangsnåle, der aldrig genbruges, da der er risiko for at overføre bakterier og vira. Nålene er meget tynde og selve indstikket mærkes, men det gør ikke ondt at få behandling med nåle. Du vil måske mærke ”at der sker noget” i form af summen, bevægen eller sitren.

Når alle nåle sidder i, skal du ligge og slappe af i 20-30 minutter.

El-akupunktur

Ved el-akupunktur udføres først en behandling med nåle, og derefter sættes et el apparat til, og det får musklerne til at trække sig sammen og øger blodgennemstrømningen. Det er især godt ved lændesmerter, tennisalbue, forhøjet eller for lavt blodtryk, fordøjelsesproblemer, hovedpine og migræne. Behandlingen varer 20-25 minutter, hvilket svarer til 2 timers træning af musklen!

Øreakupunktur

Øreakupunktur eller auriculoterapi som det også hedder, bruges ofte til smertebehandling samt rygeafvænning og vægttab. Øret afspejler hele kroppen, og derfor kan man også behandle alle organer med øreakupunktur. Som regel bruges små ASP nåle, der skal blive siddende i indtil de selv falder ud ellers bruger man nåle, der ligner almindelige akupunkturnåle, og de tages ud efter behandlingen.

NADA eller 5 punkts akupunktur er en kendt form for øreakupunkturbehandling, og bruges især ved afhængighed, stress, søvnløshed, tankemylder, hjertebanken og forhøjet blodtryk. Her varer behandlingen i 45 minutter.

Guasha

Guasha er en skrabe teknik, hvor formålet er at bevæge energien og/eller blodet i din krop. Man skraber på huden med et låg eller et guasha redskab, der er lavet af træ eller sten. Guasha bruges ofte ved smerter og spændinger, men en behandling på hele ryggen renser desuden organer, øger udskillelse af affaldsstoffer og øger celledannelsen, med andre ord detoxer og forynger.

Det er smertefrit, men kan se utrolig voldsomt ud, da blodet kommer op ad og efterlader huden rød eller blå/lilla. Mærkerne forsvinder helt efter 1-2 uger.

Cupping

Cupping er ligesom guasha ideel til at bevæge energi og blod. Man skaber et undertryk i en kop og sætter den på huden, så hudområdet suges op i koppen. Enten lader man kopperne sidde i 10-20 minutter ellers bevæger man dem langs et spændt område eller en meridian. Cupping har mange fordele for dit helbred; styrker immunforsvaret, øger cirkulation i bindevæv, muskler og led, øger udskillelse af affaldsstoffer. Fx er det godt mod smerter, spændinger, astma, fordøjelsesproblemer og appelsinhud.

Cupping efterlader også mærker på huden, der forsvinder helt efter 1-2 uger. På trods af det kan se voldsomt ud, er der ingen smerter forbundet med cupping, og det efterlader en dejlig afspændt følelse.

Moxa

Moxa er kinesisk gråbynke. Når man sætter ild til det, giver det en stærk varme, der bruges terapeutisk ved at styrke yang funktioner, fx varme, fordøjelse, energiniveau og glæde. Moxa kan derfor bruges ved fx kuldskærhed, diarre og ufordøjede madrester i afføringen, smerter, øm lænd, gigt og astma.

Moxa kan både sættes direkte på huden, på nålen eller man kan bruges en moxa boks, hvor en brændende moxapind sættes på og den placeres over et område, fx under navlen eller på et akupunkturpunkt. Ulempen ved moxa er at røgen er meget kraftig, og derfor bør behandlingen udføres udenfor eller under udsugning.