Om mig

Som baggrund har jeg en uddannelse, der passer til mine interesser; kost og motion, og startede i 2005 på Ernæring- og Sundhedsuddannelsen på Suhr´s Seminarium i København og færdiggjorde den på Via University College i Århus.
Efterfølgende har jeg arbejde som slankevejleder i Hjørring, kostkonsulent i Syddjurs, underviser på en køreskole i Silkeborg og været selvstændig kostvejleder i Hornslet.

Jeg har interesseret mig for alternativ behandling i mange år, og har altid været meget fascineret af, at kroppen er i stand til at hele sig selv efter behandling simple tryk på bestemte områder. I 2014 følte jeg mig klar og begyndte på en af de bedste skoler i Danmark, Akupunktur Akademiet i Århus og blev færdig i 2017.

I mit afsluttende projekt valgte jeg emnet ”Behandling af irritabel tyktarm med kropsakupunktur”. Antallet af personer der lider af irritabel tyktarm er faktisk helt op til 30 % voksne i Danmark generes af tilstanden, og antallet er stigende! Uden at ændre vaner fik mine 5 klienter markant færre symptomer efter 5-9 behandlinger med akupunktur. Derfor er det meget interessant for mig at kombinere akupunkturbehandlinger med livsstilsændringer, som helt sikkert vil give endnu bedre resultater.

Pr. 1.juni åbner min hjemmeklinik i Voel, hvor jeg tilbyder behandlinger med kropsakupunktur, øreakupunktur, el-akupunktur, guasha, cupping og moxa når vejret tillader det. Læs mere under ”Om behandlingerne”.

Jeg tilbyder også slankeforløb, der varer 6 eller 12 uger. Her får du kost- og motionsvejledning, en kostplan der er skræddersyet til dine behov, akupunkturbehandling og du bliver vejet og målt hver gang. Læs mere under ”Slankeforløb med kostvejledning og akupunktur”.

Åbningstiderne varierer, fordi jeg i mit fuldtidsjob har døgnvagter. Det vil sige, at jeg ikke kan kontaktes 7-8 dage om måneden, men til gengæld er jeg meget fleksibel resten af tiden.

Mine uddannelser:

Ernæring og sundhed

professionsbachelor med speciale i ernæring og fysisk aktivitet, VIA University College Århus

2005-2009

Anatomi og fysiologi

Zoneterapiskolen LOGOS, Århus

2013

Patologi

Zoneterapiskolen LOGOS, Århus

2013

Akupunktur Akademiet

2014-2017

Guasha kursus

ved Arya Nielsen, Akupunktur Akademiet

2015